Organ Terapi
En behandling med organerne i centrum
Organ Terapi er en blid manuel behandlingsform, hvor terapeuten arbejder med kroppens organer, deres fascie forbindelser og den bevægelighed, der er nødvendig for, at kroppen kan fungere optimalt.
Organerne er tæt forbundet med bindevæv, muskler, led, blodkar, lymfesystem og nervesystem. Når organernes bevægelighed og det omkringliggende væv understøttes, kan det have en positiv indflydelse på kroppens samlede funktion og balance.
Behandlingen tager udgangspunkt i kroppens egne ressourcer og tilpasses altid den enkelte klient. Med rolige og præcise teknikker arbejdes der ikke imod kroppen, men med den.
Hvordan virker Organ Terapi?
I Organ Terapi arbejder vi med organernes mobilitet – deres evne til at bevæge sig i forhold til de omkringliggende strukturer – og deres motilitet, som beskriver organernes egen naturlige rytmiske bevægelse.
Gennem blide manuelle teknikker kan spændinger og restriktioner i bindevæv, ligamenter og organernes ophæng løsnes, så vævet får større frihed. Målet er at understøtte kroppens naturlige bevægelighed og skabe de bedst mulige betingelser for balance og funktion.
Organ Terapi bygger på en helhedsorienteret forståelse af kroppen, hvor organer, bindevæv, muskler, led og nervesystem påvirker hinanden gensidigt.
Hvornår kan Organ Terapi være relevant?
Organ Terapi kan være et værdifuldt supplement ved en række funktionelle problemstillinger, blandt andet:
Behandlingen tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering og tilpasses den enkelte klients behov.
Hvem kan have glæde af Organ Terapi?
Organ Terapi er en skånsom behandlingsform, som kan anvendes til både unge og voksne og ofte indgår som en del af et helhedsorienteret behandlingsforløb.
Behandlingen kan være relevant for mennesker, der oplever nedsat bevægelighed, spændinger eller funktionelle gener, og som ønsker en blid manuel tilgang med fokus på hele kroppen frem for kun det område, hvor symptomerne viser sig.
Historien bag Organ Terapi
Organ Terapi har rødder i den osteopatiske tradition. Allerede i slutningen af 1800-tallet beskrev grundlæggeren af osteopati, Andrew Taylor Still, betydningen af organernes bevægelighed og deres forbindelse til kroppens øvrige strukturer.
Siden er behandlingsformen blevet videreudviklet af blandt andre den franske Osteopat Jean-Pierre Barral, som har haft stor betydning for udbredelsen og systematiseringen af moderne visceral manipulation og organbehandling.
I dag anvendes Organ Terapi af behandlere verden over som en del af en helhedsorienteret tilgang, hvor kroppens struktur, funktion og bevægelse ses som tæt forbundne.
