Mine behandlinger
Kranio Sakral Terapi
En blid manuel behandlingsform, hvor jeg med lette og præcise teknikker arbejder med kroppens spændinger og bevægelighed. Behandlingen har fokus på at understøtte kroppens naturlige balance og skabe ro i nervesystemet.

Akademiets uddannelser og kurser
Organ Terapi uddannelsen
En dybdegående uddannelse i organernes betydning for kroppens funktion. Du lærer at arbejde med blide manuelle teknikker og opnår en helhedsorienteret forståelse af samspillet mellem organer, bindevæv, nervesystem samt kroppens psykologiske, følelsesmæssige og energetiske aspekter.
Bindevævsteknik kurset
Et praksisnært kursus, hvor du lærer effektive og skånsomme teknikker til behandling af bindevæv. Undervisningen omfatter blandt andet triggerpunkter, fasciale forbindelser, Anatomy Trains, arvævsbehandling og teknikker, som kan integreres direkte i din eksisterende behandlingspraksis.

Plan for uddannelser og kurser
| Uddannelse og kursus | Holdstart |
|---|---|
| Bindevævsteknik – Fascie Release | 28. august 2026 |
| ALT Naturlig Lifting | 18. september 2026 |
| Organ Terapi | 6. februar 2027 |
Klienternes oplevelser
Hvem er Pernille Slots
I dag har jeg mere end 10 års erfaring som behandler og har gennem årene hjulpet både spædbørn, børn og voksne. Jeg er desuden RAB-godkendt behandler, hvilket indebærer løbende efteruddannelse, medlemskab af en godkendt brancheforening samt kurser i blandt andet hygiejne og livreddende førstehjælp.
For mig er faglig udvikling en naturlig del af arbejdet. Jeg videreuddanner mig løbende – ikke kun for at vedligeholde min RAB-godkendelse, men fordi nysgerrighed og ønsket om hele tiden at blive dygtigere er en stor del af den, jeg er.
At blive terapeut har været langt mere end en uddannelse – det har været en personlig udviklingsrejse. For hvert kursus, hver klient og hver ny erfaring bliver min forståelse af kroppen dybere. Mine hænder bliver mere lyttende, min opmærksomhed skærpes, og min respekt for kroppens egen intelligens vokser.





